1 00:00:00,000 --> 00:00:01,260 God aften alle sammen. 2 00:00:02,180 --> 00:00:03,340 Jeg er Regina Roy. 3 00:00:03,540 --> 00:00:05,960 Jeg er Les Bartos chefkurator for film her på MoMA. 4 00:00:06,180 --> 00:00:10,620 Det er en stor fornøjelse at byde velkommen du er her i aften for dette utrolige 5 00:00:10,620 --> 00:00:13,900 jubilæum, 20 års jubilæet for Requiem for en drøm. 6 00:00:14,200 --> 00:00:19,100 Hvis du ikke har haft mulighed for at se film for nylig eller lige før aftenens 7 00:00:19,100 --> 00:00:24,720 samtale, Requiem for a Dream Director's Cut 4K vil være tilgængelig 8 00:00:24,720 --> 00:00:28,420 13. oktober på 4K Ultra HD og digital. 9 00:00:28,760 --> 00:00:30,120 og det streamer nu. 10 00:00:30,820 --> 00:00:35,060 Inden vi går i gang, vil jeg gerne anerkende donorerne, der laver film kl 11 00:00:35,060 --> 00:00:38,260 MoMA muligt, især Deborah og Leon Black for deres exceptionelle 12 00:00:38,260 --> 00:00:41,860 engagement i at skabe den sorte familie Film Center her på MoMA. 13 00:00:42,620 --> 00:00:46,200 Samt vores årlige filmfondsdonorer, mange af dem, jeg håber, ser 14 00:00:46,200 --> 00:00:51,420 i aften. Også som altid en stor tak til Chanel, vores hovedsponsor af film her 15 00:00:51,420 --> 00:00:52,019 hos MoMA. 16 00:00:52,020 --> 00:00:56,480 De har været så generøse og eventyrlystne ved at følge os fra vores arbejde den 53 17 00:00:56,480 --> 00:00:58,580 Gade nu ind i det virtuelle rige. 18 00:00:59,020 --> 00:01:01,380 Tak til alle hos Chanel. 19 00:01:01,700 --> 00:01:05,400 Selvfølgelig hjertelig velkommen til alle vores MoMA-medlemmer tuner ind. Hvis du ikke er det 20 00:01:05,400 --> 00:01:09,820 allerede er medlem, så overvej at blive det på MoMA.org skråstreg deltage for særlige 21 00:01:09,820 --> 00:01:10,820 begivenheder som denne. 22 00:01:11,360 --> 00:01:15,980 og prioriteret adgang til MoMA hele året runde, som du kan få adgang til 23 00:01:15,980 --> 00:01:19,440 faktisk museum nu, som Darren kan bevidne, og det taler vi om om lidt 24 00:01:19,440 --> 00:01:20,440 lidt. 25 00:01:20,920 --> 00:01:25,660 Alle jer, der ser på, kan bruge QandA funktion nederst på din skærm til 26 00:01:25,660 --> 00:01:30,860 indsende spørgsmål, som vores producenter vil komme til mig og vi bringer dem til 27 00:01:30,860 --> 00:01:32,820 gruppen til diskussion senere. 28 00:01:33,220 --> 00:01:38,380 Men nu vil jeg især gerne takke dette utrolige panel af kreative, der 29 00:01:38,380 --> 00:01:39,400 har sluttet sig til os i aften. 30 00:01:41,290 --> 00:01:47,630 Velkommen til instruktør Darren Aronofsky, skuespillere Ellen Burstyn, 31 00:01:47,750 --> 00:01:54,030 Jared Leto, Jennifer Connelly og Marlon Wayans. Tak til jer alle for at være til 32 00:01:54,030 --> 00:01:54,908 her i aften. 33 00:01:54,910 --> 00:01:55,910 Hvordan har du det? 34 00:01:56,650 --> 00:01:58,990 Hængende derinde, du ved. Hænger i der. 35 00:01:59,930 --> 00:02:06,070 Darren, jeg skal se den nederste halvdel af dit ansigt. Jeg så den øverste halvdel på MoMA 36 00:02:06,070 --> 00:02:08,449 i sidste uge, var det, da du kom til gallerier? 37 00:02:08,850 --> 00:02:09,788 Ja, ja. 38 00:02:09,789 --> 00:02:13,490 Det var fantastisk at være tilbage på MoMA. Og jeg lidt ligesom det, I laver 39 00:02:13,490 --> 00:02:17,610 med, jeg mener, det er fantastisk, fordi din generelle erfaring på MoMA er 40 00:02:17,610 --> 00:02:18,610 ofte meget overfyldt. 41 00:02:18,930 --> 00:02:21,750 Og at have så meget plads til at se kunst var en rigtig gave. 42 00:02:21,970 --> 00:02:25,790 Så det er fantastisk for alle, der ikke er gået tilbage. Det er dejligt at gå tilbage til 43 00:02:25,790 --> 00:02:26,790 museer. 44 00:02:26,870 --> 00:02:30,430 Nå, tak fordi du kom. Tak for at være maskeret, da du var her. Det 45 00:02:30,430 --> 00:02:33,650 er en speciel tid at være på museet, især efter at vi var lukket så længe. 46 00:02:34,580 --> 00:02:38,160 Men vi kan desværre ikke vise film hos MoMA endnu. 47 00:02:39,200 --> 00:02:42,980 Teatrene er stadig lukkede. Så jeg ønsker os kunne alle stå på scenen sammen her. Men 48 00:02:42,980 --> 00:02:47,680 det er en spænding at have dig i dette rum taler om din utrolige 49 00:02:47,680 --> 00:02:48,680 præstation. 50 00:02:49,160 --> 00:02:54,480 Jeg mener, for mig at gå tilbage, du ved, i modsætning til nogle mennesker, som du ved, der er 51 00:02:54,480 --> 00:02:58,860 en herre, der skrev i det Requiem for a Dream er deres yndlingsfilm de 52 00:02:58,860 --> 00:03:00,060 kan aldrig se igen. 53 00:03:03,260 --> 00:03:07,000 Det er ikke tilfældet for mig. Det er mere det, du ved, da jeg så det igen 54 00:03:07,000 --> 00:03:10,780 for nylig, du ved, da jeg først tænkte, jeg følte, at jeg var så voksen 55 00:03:10,780 --> 00:03:12,780 da jeg tænkte, ikke? Det var året 2000. 56 00:03:13,720 --> 00:03:15,480 Du ved, jeg var 28 år gammel. 57 00:03:15,760 --> 00:03:21,980 Og du ved, mange af os, ikke alle os, men vi er også i den slags stadig 58 00:03:21,980 --> 00:03:26,340 ikke helt voksen, men ikke et barn længere zone. 59 00:03:26,990 --> 00:03:30,250 Det er klart, fru Burton, du var flere af en voksen. Det har du altid været sandsynligvis 60 00:03:30,250 --> 00:03:32,050 mere voksen end de fleste af os. 61 00:03:33,190 --> 00:03:37,050 Men det var et vendepunkt, tror jeg, for mange af os. 62 00:03:38,050 --> 00:03:43,350 Og du ved, denne film ændrede sig virkelig kurset for jer alle på en måde, den 63 00:03:43,350 --> 00:03:45,370 sådan gik jeg lidt tilbage og kiggede ved historien. 64 00:03:46,250 --> 00:03:52,330 Men en ting kunne jeg godt tænke mig at starte med er, at denne film på en måde føles 65 00:03:52,330 --> 00:03:56,410 som en uforbedret kulmination på... 66 00:03:56,680 --> 00:04:03,620 hvad sker der, når du har, du ved, en opioidafhængighedsepidemi, når du 67 00:04:03,620 --> 00:04:10,260 har massemediemani, når du har, du ved, en racistisk fængsling 68 00:04:10,260 --> 00:04:13,420 system, alle de ting, vi er bor lige nu. 69 00:04:13,640 --> 00:04:18,740 Og jeg spekulerer på, om I hver især kunne bare tale lidt til rammen af 70 00:04:18,740 --> 00:04:22,660 tanke du havde, hvis du kan huske, 20 år siden, og adresserede denne historie 71 00:04:22,660 --> 00:04:25,680 Darren og Hugh Selby skrev sammen. 72 00:04:26,320 --> 00:04:31,280 eller manuskriptet og og dine tanker nu om at leve i det samfund, vi gør 73 00:04:31,280 --> 00:04:35,740 det er desværre nok mindre håbefulde, end vi måske troede, det var 74 00:04:35,740 --> 00:04:41,580 er 20 år siden, men jeg lader dig det føre ud på det wow det er en stor en um 75 00:04:41,580 --> 00:04:48,520 og bestemt en virkelig interessant spørgsmål jeg havde 76 00:04:48,520 --> 00:04:54,480 en tanke, jeg tænkte på scenen med jared og marlon um i fængslet 77 00:04:55,180 --> 00:05:02,020 Og du ved, N-ordet mumles og der er en race 78 00:05:02,020 --> 00:05:09,000 intensitet gennem de scener det, du ved, var 79 00:05:09,000 --> 00:05:11,360 hardcore, når jeg læser dem i romanen. 80 00:05:12,500 --> 00:05:19,120 Og så var de super svære at gøre på sæt. Og så, og så bare tænke 81 00:05:19,120 --> 00:05:22,080 om dem nu, de er bare utrolige sårende og smertefuldt. 82 00:05:22,520 --> 00:05:24,100 Jeg tror bare, 83 00:05:24,840 --> 00:05:31,820 hvad cubby altid gjorde med sit forfatterskab cubby er tilnavnet for hubert sub jr um 84 00:05:31,820 --> 00:05:38,820 at jeg var så heldig at kunne kald ham øh men øhm 85 00:05:38,820 --> 00:05:45,440 den slags ærlighed og og åbent sår smerte det 86 00:05:45,440 --> 00:05:51,100 han skriver med var altid hvad slags øhh inspirerede mig 87 00:05:51,100 --> 00:05:56,940 um bare at finde den utrolige poesi i hans ord beskriver 88 00:05:56,940 --> 00:06:03,700 mennesker er de værste udgaver af sig selv og hvordan 89 00:06:03,700 --> 00:06:08,260 gode mennesker kan glide ind i den virkelighed. 90 00:06:09,060 --> 00:06:10,840 Det rørte mig bare altid. 91 00:06:11,480 --> 00:06:17,420 Og det ved jeg ikke, det tror jeg det er chokerende til tider, men 92 00:06:17,420 --> 00:06:19,560 menneskeheden... 93 00:06:21,050 --> 00:06:25,510 af filmen er fra cubbys original slags inspiration jeg tror alt 94 00:06:25,510 --> 00:06:32,390 han nogensinde satte i verden handlede om om det, og det er det desværre 95 00:06:32,390 --> 00:06:38,510 det er trist at verden ikke har det ændret sig så meget, tror jeg det er 96 00:06:38,510 --> 00:06:45,330 ændret på mange mange måder, men på andre måder det forblev nøjagtig det samme um 97 00:06:45,330 --> 00:06:50,840 miss burston måske skal jeg instruere dette til dig også og jeg spekulerer bare på om 98 00:06:50,840 --> 00:06:55,460 du kan huske at have en, du ved, selvfølgelig der er så meget hjertesorg i filmen, 99 00:06:55,520 --> 00:06:58,200 men der er også potentialet, tror jeg, for optimisme. 100 00:06:58,580 --> 00:07:04,300 Kan du huske nogen, du ved, slags om du havde optimisme over noget 101 00:07:04,300 --> 00:07:09,340 relateret til disse karakterer eller bane, som vi kan tage ud fra 102 00:07:09,340 --> 00:07:10,680 deres oplevelser bagefter? 103 00:07:12,660 --> 00:07:19,240 Du ved, det forekom mig, at Sarah var det drevet 104 00:07:21,549 --> 00:07:23,970 At være hendes bedste jeg. 105 00:07:25,090 --> 00:07:30,290 Og hun havde en kæmpe ide om, hvad det var kan være. 106 00:07:31,110 --> 00:07:37,050 At hun var meget ambitiøs og meget dedikeret til 107 00:07:37,050 --> 00:07:42,490 genfange noget, hun følte fik væk. 108 00:07:42,910 --> 00:07:49,570 Ja. Og hvis bare hun kunne være tynd nok til at passe i det røde 109 00:07:49,570 --> 00:07:50,570 kjole. 110 00:07:51,050 --> 00:07:56,410 hun kunne få det tilbage og være på fjernsyn. 111 00:07:56,830 --> 00:08:03,130 Hvad det repræsenterede for hende, og hvad det repræsenterer for så mange mennesker 112 00:08:03,130 --> 00:08:09,890 at være berømt eller blive set, virkelig, bare at blive set. 113 00:08:11,350 --> 00:08:17,870 Så det forekommer mig, at der er en længsel i mennesker til... 114 00:08:23,040 --> 00:08:29,380 at unflower, ordet der kommer til sind, at de føler noget i 115 00:08:29,380 --> 00:08:36,080 sig selv, der kunne have været og ønske det var det, og måske kan det stadigvæk 116 00:08:36,080 --> 00:08:41,940 være, og de har ikke en rigtig klar idé om hvad det er. Og så de 117 00:08:41,940 --> 00:08:48,720 nå efter noget, de tror vil være tilfredsstillende eller oplysende 118 00:08:48,720 --> 00:08:49,720 eller noget. 119 00:08:50,730 --> 00:08:52,990 Men det er et falsk billede. 120 00:08:54,790 --> 00:09:00,230 Og der er den tragedie, at de ikke gør nogensinde faktisk forbinde med deres dybeste 121 00:09:00,230 --> 00:09:01,230 selv. 122 00:09:01,470 --> 00:09:05,930 Ja, jeg elsker det, du ved, bare tematisk. Alle i filmen, vi 123 00:09:05,930 --> 00:09:09,970 alle havde, hver karakter havde noget de drømte om, noget der 124 00:09:09,970 --> 00:09:15,750 de nåede ud efter deres egen vej ud. Og det er sjovt, hvordan tingene af 125 00:09:15,750 --> 00:09:20,190 din fortid, det er grundene til, at folk gøre stoffer. 126 00:09:20,700 --> 00:09:25,780 der holder dig tilbage og hvad jeg elsker ved recrim lige så meget som det var omtrent som um 127 00:09:25,780 --> 00:09:32,760 du kender den største psa for ikke gør stoffer nogensinde oh my god everybody i 128 00:09:32,760 --> 00:09:36,620 ved, at hver kaffebar, jeg går ind i mand jeg holdt op med crack, da jeg fik det, da jeg 129 00:09:36,620 --> 00:09:40,660 set er det fordi alle 130 00:09:41,370 --> 00:09:45,030 havde noget de drømte om, men alle havde noget, der var dig 131 00:09:45,030 --> 00:09:49,490 ved, denne smerte, denne dybtliggende smerte i deres liv, der førte dem til stoffet 132 00:09:49,490 --> 00:09:51,030 som førte dem til døden. 133 00:09:51,350 --> 00:09:57,590 Og jeg syntes bare det var smukt rutsjebane til grundlæggende, 134 00:09:57,930 --> 00:10:02,150 sådan for helvede. Og det var det største ride, den største høj, og så den 135 00:10:02,150 --> 00:10:03,410 bare ligesom styrtede ned. 136 00:10:03,870 --> 00:10:07,990 Og publikum, tror jeg, er velsignet med... 137 00:10:09,410 --> 00:10:13,410 tilbage med det, du ved, med den rigtige gave. 138 00:10:16,310 --> 00:10:17,530 Undskyld, min far ringede til mig. 139 00:10:17,790 --> 00:10:22,450 Nej, jeg mener, se, jeg mener, i det hele taget seriøsitet, du ved, film redder 140 00:10:22,450 --> 00:10:26,650 liv. Jeg mener, lad os, du ved, kunst gør redde liv i nogle tilfælde. Og så jeg 141 00:10:26,650 --> 00:10:30,990 tror faktisk, at nogle mennesker kan er kommet ud af det her, du ved, 142 00:10:30,990 --> 00:10:34,490 tugtet for, du ved, at bestræbe sig at prøve noget af dette. 143 00:10:35,240 --> 00:10:39,680 Jared og Jennifer, jeg spekulerede på, jer ved, på denne måde, du ved, forestiller jeg mig 144 00:10:39,680 --> 00:10:45,000 at finde den tillid mellem hinanden som skuespillere ville have været så kritiske. 145 00:10:45,080 --> 00:10:47,180 Selvfølgelig skulle du stole på din direktør. 146 00:10:47,740 --> 00:10:51,820 Men jeg spekulerer på, om du bare kunne riffe med hinanden lidt, hvis du 147 00:10:51,820 --> 00:10:55,180 husk, om at sætte det op forhold og opsætning af 148 00:10:55,180 --> 00:10:57,140 tillidsgrænser, der må have været intens. 149 00:10:59,340 --> 00:11:02,040 Hvad ville du sige, Jennifer? Gør du vil du riffe lidt? 150 00:11:05,180 --> 00:11:09,440 Jeg skal bare sige som at se alles ansigt, det er meget følelsesladet 151 00:11:09,440 --> 00:11:16,220 for mig. Jeg føler, at jeg føler mig så heldig har haft 152 00:11:16,220 --> 00:11:19,020 denne mulighed. 153 00:11:20,200 --> 00:11:23,140 Jeg kan huske, at jeg tiggede Darren om jobbet. 154 00:11:23,780 --> 00:11:28,000 Jeg kan huske, at jeg lige blev gulvløs, som jeg fik at arbejde med Ellen. 155 00:11:30,380 --> 00:11:35,440 Jennifer og Marlon. Det føler jeg bare forbundet med jer, selvom vi er 156 00:11:35,440 --> 00:11:36,940 ikke, du ved, sms'er hver dag. 157 00:11:37,660 --> 00:11:41,260 Og jeg har ikke set så mange af jer i det lang, men jeg har det bare sådan 158 00:11:41,260 --> 00:11:47,660 dyb personlig tilfredshed og stolthed og taknemmelighed over at jeg, 159 00:11:47,700 --> 00:11:53,720 Jeg mener, Gud, jeg husker denne film så klart. Jeg tænker hver eneste dag, jeg 160 00:11:53,720 --> 00:11:56,700 husk at gå på gaden med Marlon om natten. 161 00:11:56,980 --> 00:11:59,080 Jeg husker al forskning og. 162 00:11:59,520 --> 00:12:04,680 De prøver, som vi alle lavede i det lille værelse med Taryn og alle de skøre 163 00:12:04,680 --> 00:12:09,300 ting, vi talte om, og tidspunktet som jeg tilbragte med Jennifer, det var bare 164 00:12:09,300 --> 00:12:12,480 så helligt. Det hele for mig var bare sådan hellig og så smuk. 165 00:12:13,440 --> 00:12:19,860 Jeg kunne tale om det meget længe tid, men har bare en enorm sans for 166 00:12:19,860 --> 00:12:26,760 taknemmelighed over at se dine ansigter og have været en del af denne film. 167 00:12:27,310 --> 00:12:31,970 Og jeg vil bare gerne takke jer for det. 168 00:12:34,210 --> 00:12:39,730 Jeg havde en lignende oplevelse som Jared. 169 00:12:41,010 --> 00:12:44,090 Jeg kæmpede virkelig for at få den del. 170 00:12:44,950 --> 00:12:48,890 Jeg ved det ikke. Darren, hvor mange gange gjorde det jeg til audition? Jeg prøvede en masse 171 00:12:48,890 --> 00:12:50,830 gange. Det var et par gange. 172 00:12:51,960 --> 00:12:56,760 Min hukommelse af det, og Jared, det var du der. Måske har du prøvet en gang for mig 173 00:12:56,760 --> 00:13:02,360 alene, men hvad jeg husker er at være ligesom, åh, Jennifer, ja, jeg kan lide hende 174 00:13:02,360 --> 00:13:06,300 arbejde. Jeg har ikke set hende. Jeg har det, dig vide, og hun kom ind, og Jared var 175 00:13:06,300 --> 00:13:10,060 der, og du kom ind, og du ødelagde rummet. 176 00:13:10,460 --> 00:13:12,100 Du smed en stol over dig. 177 00:13:12,400 --> 00:13:15,140 Ja, hun, ligesom, sparkede stolen på tværs rummet. Hun sparkede til stolen, ikke? 178 00:13:15,220 --> 00:13:18,260 Og hun gik ud, og jeg og Jared så på hinanden, og det var ligesom 179 00:13:18,260 --> 00:13:22,820 gjort. Færdig. Vi så hinanden. Det var vi ligesom, okay, hun fik rollen. 180 00:13:23,320 --> 00:13:26,620 Så jeg kan ikke huske, at jeg torturerede dig kl alle, men venligst. Jennifer, føl ikke 181 00:13:26,620 --> 00:13:30,120 dårligt. Jeg prøvede seks gange. Det er sandt. Jeg troede ikke på dig, Marlon. 182 00:13:30,200 --> 00:13:32,020 Bror, du troede slet ikke. 183 00:13:32,220 --> 00:13:34,060 Jeg var ligesom, wow, virkelig, Derek? 184 00:13:34,460 --> 00:13:35,460 Seks gange. 185 00:13:35,740 --> 00:13:39,940 Jeg havde mit eget hit tv-program i luften. jeg var som seks gange. 186 00:13:40,220 --> 00:13:44,720 Jeg kan huske, at jeg sov natten før i mit herointøj. 187 00:13:45,060 --> 00:13:49,740 Jeg snakkede sådan her fyr hele ugen. jeg gik og prøvede en gang. Det var han 188 00:13:49,740 --> 00:13:50,740 sådan, ah, det er godt. 189 00:13:50,760 --> 00:13:56,420 Jeg prøvede seks gange. Seks gange. jeg fanden nær betalte ham for at lave filmen. 190 00:13:56,960 --> 00:14:02,780 Jeg tror den sidste dag jeg købte alle hummer. Jeg tror, det var alt jeg 191 00:14:02,780 --> 00:14:06,960 lavet på filmen. Jeg donerede det tilbage som en indpakningsgave til de medvirkende. 192 00:14:07,220 --> 00:14:09,460 Jeg mener, til hele besætningen. jeg købte hummer. 193 00:14:09,800 --> 00:14:11,640 Undskyld, jeg afbrød dig, Jennifer. Behage. 194 00:14:12,860 --> 00:14:19,700 Pointen er at være der. Jeg mener, jeg tror, at vi alle følte det 195 00:14:19,700 --> 00:14:21,360 måde. Jeg var så følt. 196 00:14:21,710 --> 00:14:28,710 Det føltes virkelig vigtigt for mig at være der. Jeg ville det så gerne. jeg 197 00:14:28,710 --> 00:14:30,910 ville så gerne være en del af den historie dårligt. 198 00:14:31,250 --> 00:14:34,050 Og så var jeg sådan lidt... 199 00:14:34,400 --> 00:14:39,580 Alt i, tror jeg, jeg har kastet mig over det. Altså i forhold til at forbinde med 200 00:14:39,580 --> 00:14:44,460 alle, enhver mulighed, vi havde, jeg var så taknemmelig for at være der i hver 201 00:14:44,460 --> 00:14:50,940 øjeblik og helt at overgive sig til oplevelsen og være som 202 00:14:50,940 --> 00:14:57,240 tilgængelig som muligt, som jeg kunne være til alle i alle øjeblikke, fordi det bare 203 00:14:57,240 --> 00:15:01,540 føltes som om noget særligt skulle til ske. 204 00:15:04,099 --> 00:15:05,099 Så åbenbart, 205 00:15:05,760 --> 00:15:10,400 filmen er blevet rost overalt brædder. Jeg mener, fru Person, vi får 206 00:15:10,400 --> 00:15:13,820 ind i det. Det ville nok være nemmere at nævne de priser, du ikke var 207 00:15:13,820 --> 00:15:19,780 nomineret til i forhold til denne film fordi du blev meget retfærdigt belønnet 208 00:15:19,780 --> 00:15:24,540 for dit arbejde der. Men én ting er springer ud på de fleste mennesker er 209 00:15:24,540 --> 00:15:28,500 utroligt arbejde, som I alle har gjort med Matty Levitique, filmfotograf. 210 00:15:29,280 --> 00:15:30,520 Og det føltes... 211 00:15:30,780 --> 00:15:34,060 Du ved, som seer føles det meget participatory. Like, I mean, at certain 212 00:15:34,060 --> 00:15:38,620 point, det tror jeg selv I alle var sandsynligvis spændt på hovedkameraer. jeg 213 00:15:38,620 --> 00:15:43,380 mener, jeg vil gerne vide, hvordan det hele gik down. Og du ved, når du ser på 214 00:15:43,380 --> 00:15:48,260 køkkenbordsscene, jeg ved ikke hvordan det er faktisk beskrevet i manuskriptet, 215 00:15:48,320 --> 00:15:51,100 men det intense nærbillede, du har. 216 00:15:51,760 --> 00:15:56,280 um jared er din er din scenepartner men øh virkelig den intense partner dig 217 00:15:56,280 --> 00:16:00,420 kender øh nærbillede øh monolog næsten at du har jeg spekulerer på, om hver af 218 00:16:00,420 --> 00:16:04,920 du kunne bare give en fast oplevelse at arbejde med maddie eller arbejde med 219 00:16:04,920 --> 00:16:08,880 specielt med kameraet arbejde øh til tal med os, hvordan det var for dig, fordi 220 00:16:08,880 --> 00:16:15,880 Jeg kan forestille mig, at det på nogle måder var meget nyt godt selvfølgelig kameraet var 221 00:16:15,880 --> 00:16:22,500 spændt på mig en gang for hvor jeg var gå og jeg var den 222 00:16:22,500 --> 00:16:29,340 dolly, der bærer kameraet. Det er den eneste gang i min 60-årige 223 00:16:29,340 --> 00:16:31,920 -ulige års karriere, som jeg nogensinde har været den dolly. 224 00:16:33,540 --> 00:16:34,760 Lavbudget film. 225 00:16:36,420 --> 00:16:40,940 Og så var der det, hvad gør du kald det, Darren, det hurtige skud? 226 00:16:42,160 --> 00:16:45,740 Time lapse, time lapse skudt af du gør rent i lejligheden. 227 00:16:46,160 --> 00:16:47,160 Ja. 228 00:16:47,290 --> 00:16:49,810 Og jeg gjorde virkelig rent i lejligheden. 229 00:16:50,030 --> 00:16:52,250 Jeg gjorde virkelig alt det. 230 00:16:53,530 --> 00:17:00,170 Og det bevægede sig, kameraet bevægede sig hurtigt med særlige indstillinger. Så 231 00:17:00,170 --> 00:17:06,869 det er et bemærkelsesværdigt stykke filmdom. Og jeg aldrig 232 00:17:06,869 --> 00:17:13,490 oplevet noget lignende før eller efter, fordi jeg bevægede mig lige så hurtigt som jeg 233 00:17:13,490 --> 00:17:15,410 kunne, hvilket var ret hurtigt. 234 00:17:16,910 --> 00:17:19,810 så fik kameraet det til at virke endnu mere så. 235 00:17:20,030 --> 00:17:26,450 Så det var, vi var meget opmærksomme på vores samspil med Maddie 236 00:17:26,450 --> 00:17:33,370 og hvor meget skuespillerne og kameraet og det specielle 237 00:17:33,370 --> 00:17:38,230 effekter og belysning og det var det hele en del af det. Du ved, den 238 00:17:38,230 --> 00:17:42,950 køleskabet bevæger sig og... 239 00:17:43,350 --> 00:17:47,590 du ved, da verden faldt fra hinanden, den var skræmmende på en eller anden måde. 240 00:17:47,830 --> 00:17:49,750 Det var meget virkeligt på settet. 241 00:17:50,230 --> 00:17:52,990 Og det føltes som teamwork. 242 00:17:54,130 --> 00:17:59,770 Alle de forskellige afdelinger var involveret og engageret og 243 00:17:59,770 --> 00:18:01,990 giver alt. 244 00:18:02,210 --> 00:18:08,050 Og det havde en høj intensitetsgrad på kreativitet når det er mest 245 00:18:08,050 --> 00:18:11,250 frugtbar og vital og sej. 246 00:18:11,680 --> 00:18:16,120 og hårdt og spændende og skræmmende. 247 00:18:18,320 --> 00:18:20,140 Det var noget af en oplevelse. 248 00:18:21,800 --> 00:18:25,380 Det lyder som det. Darren, kan du bare snak lidt med os om, hvordan du 249 00:18:25,380 --> 00:18:29,640 og Maddie ville koreografere dette, snakke til skuespillerne, tal med besætningen om 250 00:18:29,640 --> 00:18:30,880 hvordan skulle det hele gå? 251 00:18:31,520 --> 00:18:35,460 Nå, der var, det er bare mange samtaler. 252 00:18:36,409 --> 00:18:41,650 Det starter med bare at tale om projekt foran dig og taler 253 00:18:41,650 --> 00:18:48,650 om de temaer, der udgør historien. Og så øjeblik for øjeblik, genkende 254 00:18:48,650 --> 00:18:53,590 hvor kameraet skal være. Men der var en generel tilgang til at starte 255 00:18:53,590 --> 00:19:00,590 ud bredere og lysere og solrigere og varmere og bevæger sig gennem årstiderne 256 00:19:00,590 --> 00:19:05,430 hvordan bogen var bygget op til en meget mørkere, koldere, dæmpet, strammere. 257 00:19:06,280 --> 00:19:12,580 På et tidspunkt ville jeg gøre det hele tredje akt, Winter, lige ekstremt tæt på 258 00:19:12,580 --> 00:19:16,980 -ups. Men Maddie var klog til at sige måske er det lidt for meget. Få en 259 00:19:16,980 --> 00:19:20,180 lidt mere dækning, hvilket var meget kloge råd. 260 00:19:21,740 --> 00:19:25,480 Men du ved, filmskabelse er ligesom hvordan Ellen forklarer. 261 00:19:25,960 --> 00:19:31,280 Det er det, jeg altid prøver at gøre skabe et sæt, hvor alle er 262 00:19:31,280 --> 00:19:35,440 bidrager med deres speciale, deres kunstnerskab. 263 00:19:35,880 --> 00:19:42,680 øh til øh en type du kender score eller bevægelse sammen 264 00:19:42,680 --> 00:19:49,480 og når du får alle til at slås at være toppen af deres spil eller eller 265 00:19:49,480 --> 00:19:53,000 give noget fra toppen af spillet det er bare et godt sted at 266 00:19:53,000 --> 00:19:59,320 være inspirerende, og jeg føler mig siddende her inde min kælder jeg føler mig meget meget jaloux 267 00:19:59,320 --> 00:20:06,220 af det øjeblik lige nu yeah hm Jennifer, jeg sender den 268 00:20:06,220 --> 00:20:10,700 til dig, men alle kan selvfølgelig svare. Jeg mener, det her blev optaget i en tid før, 269 00:20:10,760 --> 00:20:17,560 du ved, begyndende intimitetsbevidsthed var, du ved, top of mind på den måde, som det 270 00:20:17,560 --> 00:20:22,160 er nu. Og jeg spekulerer bare på, om du kan huske hvordan, du ved, den sikkerhed 271 00:20:22,160 --> 00:20:24,940 blev bygget specielt til dig. 272 00:20:27,340 --> 00:20:29,600 Ja, der har været ret intense. 273 00:20:30,170 --> 00:20:35,950 scener en i særdeleshed um yeah I 274 00:20:35,950 --> 00:20:42,850 ved ikke jeg tror jeg var lidt i en øh det var anderledes 275 00:20:42,850 --> 00:20:47,650 anderledes end helt sikkert øh jeg var så fokuseret på det hun gik igennem 276 00:20:47,650 --> 00:20:54,490 ærligt talt følte jeg, at jeg var lidt bare i min egen verden, og det tror jeg 277 00:20:54,490 --> 00:20:56,110 den um 278 00:20:57,130 --> 00:21:01,910 Folkene omkring hende, det var alt sammen venligt af en sløring på det tidspunkt, du ved, i 279 00:21:01,910 --> 00:21:02,910 den scene. 280 00:21:03,510 --> 00:21:09,430 Og det tror jeg helt ærligt, det var lidt sådan for mig også 281 00:21:09,530 --> 00:21:15,350 for at være ærlig. Jeg mener, det var det bestemt intenst, men 282 00:21:15,350 --> 00:21:20,310 Jeg følte, at det var rigtig vigtigt for filmen og passende til filmen. 283 00:21:20,350 --> 00:21:22,850 Og du ved, jeg stolede virkelig på. 284 00:21:23,550 --> 00:21:28,750 Darren og stoler på Darren og havde det stor respekt for ham og hvad han var 285 00:21:28,750 --> 00:21:34,750 gør. Så jeg gjorde ligesom bare min ting og stolede på, at Darren gjorde sit. 286 00:21:35,950 --> 00:21:40,250 Er pointen ikke, at sikkerhed ikke var en spørgsmål? 287 00:21:41,190 --> 00:21:47,830 Jeg mener, det var ikke, hvad du var tænker på dengang. Det var du 288 00:21:47,830 --> 00:21:52,030 kaste dig ud i en rolle fuldt ud og på alle måder. 289 00:21:53,240 --> 00:21:59,360 Denne film havde et niveau af opgivelse og forpligtelse det 290 00:21:59,360 --> 00:22:06,140 det var bare ikke... Jeg mener, du tænker på sikkerhed, det vil du ikke 291 00:22:06,140 --> 00:22:07,140 blive såret. 292 00:22:07,480 --> 00:22:14,020 Men det forekommer mig ikke, at du kunne gør, hvad du gjorde, Jennifer, hvis det var 293 00:22:14,020 --> 00:22:17,500 hvad du var optaget af. er jeg forkert? 294 00:22:17,950 --> 00:22:21,610 Det var ikke det, jeg tænkte på, for sikkert. Jeg mener, jeg tænkte lige på, 295 00:22:21,670 --> 00:22:26,570 du ved, hvem hun var og hvor hun var og overgiver mig fuldstændig til 296 00:22:26,570 --> 00:22:33,150 den oplevelse og den scene og art af, som jeg sagde, 297 00:22:33,190 --> 00:22:39,230 stoler på Maddie og stoler på Darren og hvordan alting ville hænge sammen 298 00:22:39,230 --> 00:22:44,510 fordi jeg ligesom bare, når vi besluttede, talte om hvad det skulle være og 299 00:22:44,510 --> 00:22:46,970 alt var aftalt, jeg er bare sød af, 300 00:22:47,920 --> 00:22:51,660 Ja, jeg gav lige mit alt til det, du ved. 301 00:22:53,040 --> 00:22:58,060 Så efter det, måske til Jared først og derefter til Marlon også. Jeg er 302 00:22:58,060 --> 00:23:04,820 gad vide om der var nogle på sættet oplevelser du har 303 00:23:04,820 --> 00:23:10,520 omfavnet eller absorberet og taget og derefter brugt senere i de efterfølgende 20 år 304 00:23:10,520 --> 00:23:15,060 siden denne film er blevet lavet. Enhver praktisk, alt praktisk, du 305 00:23:15,060 --> 00:23:16,880 fået ud af denne erfaring? 306 00:23:18,410 --> 00:23:21,770 Jeg mener, jeg tror, at klichéen er så svær arbejde betaler sig. 307 00:23:23,450 --> 00:23:29,050 Denne film handlede om engagement. Og det startede med Darren. 308 00:23:29,570 --> 00:23:34,750 Og som jeg tror, vi alle sammen har nævnt indtil videre, havde du bare lyst 309 00:23:34,750 --> 00:23:39,370 der var en mulighed her der kan ske noget særligt. 310 00:23:39,770 --> 00:23:45,590 Og det var jeg ligesom alle andre spændt på at være en del af denne gruppe, at 311 00:23:45,590 --> 00:23:46,590 være en del af... 312 00:23:47,130 --> 00:23:53,690 du ved, kildematerialet, Cubby, Darren, Darrens tidligere arbejde talte det 313 00:23:53,690 --> 00:23:59,370 højlydt og var så banebrydende, Pi, at jeg tror, at alle tænkte, okay, 314 00:23:59,410 --> 00:24:05,270 dette er en virkelig sjælden chance for at se hvad du er lavet af, at gå til et sted, du 315 00:24:05,270 --> 00:24:08,110 ikke havde gået til før, for at lære en masse. 316 00:24:08,370 --> 00:24:14,410 Og så havde vi alle, det havde vi bare alle sammen fornemme det 317 00:24:14,410 --> 00:24:21,400 vi var en del af noget unikt og øh og det gør jeg stadig 318 00:24:21,400 --> 00:24:27,360 Jeg føler stadig bare sådan hvad tror du øh øh Darren jeg kan huske 319 00:24:27,360 --> 00:24:31,840 med Ellen den første scene, jeg havde hvilket var den scene, du talte om i 320 00:24:31,840 --> 00:24:38,440 hendes hus, jeg var så forstærket, og jeg var så rar at gå, at jeg mistede min stemme og jeg 321 00:24:38,440 --> 00:24:43,620 måtte komme tilbage som det værste det kunne ske skete jeg kunne ikke 322 00:24:43,620 --> 00:24:44,620 selv tale 323 00:24:45,150 --> 00:24:46,590 Men hun var så god. 324 00:24:46,990 --> 00:24:52,990 Det er ligesom at spille tennis med, du ved, McEnroe eller hvem som helst. Hun var så god. jeg 325 00:24:52,990 --> 00:24:58,990 genkendt med det samme på scenen, I var som, åh, hun ville ikke give mig lov 326 00:24:58,990 --> 00:24:59,990 mislykkes. 327 00:25:00,790 --> 00:25:04,970 Og det var ligesom denne enorme gave. 328 00:25:05,670 --> 00:25:11,110 Og jeg følte dedikation og engagement. Og jeg så mor. 329 00:25:11,410 --> 00:25:13,450 Jeg så hende der. 330 00:25:14,250 --> 00:25:16,530 Og Darren er bare den bedste. 331 00:25:16,790 --> 00:25:23,170 Han er en skuespillers drøm, fordi han er en skør og han vil gå langt med dig. Han 332 00:25:23,170 --> 00:25:29,630 siger aldrig nej til nogen af de samtale. Han er altid åben. Han kan lide 333 00:25:29,630 --> 00:25:34,850 debatten og diskussionen. Han kan lide at skubbe og at proppe og at komme til 334 00:25:34,850 --> 00:25:35,849 noget stort. 335 00:25:35,850 --> 00:25:40,770 Og jeg tror, ​​jeg har den følelse som, du ved, mellem Ellen og Jennifer, 336 00:25:40,950 --> 00:25:42,890 Marlon og Darren og Maddie. 337 00:25:46,049 --> 00:25:51,370 at de, ingen ville give mig lov mislykkes. Så jeg følte lidt mere, du ved, 338 00:25:51,370 --> 00:25:54,910 bemyndiget til, at, at være, at tage risiko. 339 00:25:55,390 --> 00:25:59,290 Darren udfordrer dig. Så snart du gå på settet, du er udfordret. 340 00:25:59,490 --> 00:26:03,510 Jeg kom ud en måned for tidligt. Jeg tror vi begyndte at filme. Jeg kom ud en måned 341 00:26:03,510 --> 00:26:07,330 tidligt og denne mand fik mig til at tage min skjorte og sagde, hvor skal vi hen? Så 342 00:26:07,330 --> 00:26:08,630 vi går en tur. Det var februar. 343 00:26:08,990 --> 00:26:11,490 Og jeg gik gennem vores gader i New York med min skjorte af. 344 00:26:12,190 --> 00:26:16,270 Og jeg sagde, hvad laver vi? Hvilken slags of mind trick er dette? 345 00:26:16,510 --> 00:26:20,890 Og han går, jeg vil bare have dig til at huske hvordan det føles at være kold i 346 00:26:20,890 --> 00:26:24,590 februar. Jeg mener nu, fordi vi er skal filme vinteren og den 347 00:26:24,590 --> 00:26:26,490 sommer. Og jeg vil have dig til at huske hvordan dette føles. 348 00:26:26,950 --> 00:26:30,670 Og jeg var ligesom, dude, jeg voksede op her. jeg ved præcis, hvordan det føles. 349 00:26:30,890 --> 00:26:35,790 Jeg havde ikke en jakke. Vi var fattige. jeg har ikke brug for dette. Men det er bare jeg 350 00:26:35,790 --> 00:26:39,350 husk han ville fortælle mig ting som, du ved, spurgte han mig, der er en anden 351 00:26:39,350 --> 00:26:42,510 mantra. Giv mig fem ting, du elsker. jeg var ligesom, jeg elsker sukker. 352 00:26:43,110 --> 00:26:44,770 Nej, tre ting. Jeg elsker sukker. 353 00:26:45,090 --> 00:26:46,090 Jeg elsker sex. 354 00:26:46,530 --> 00:26:49,470 Og jeg elsker ligesom, jeg tror, ​​jeg er i spiritus. 355 00:26:49,730 --> 00:26:50,770 Han går, fantastisk. 356 00:26:51,210 --> 00:26:52,950 Her er hvad du ikke kan få til det næste. 357 00:26:53,639 --> 00:26:54,960 Han kaldte det en måned med vrede. 358 00:26:55,200 --> 00:26:57,140 Og han sagde, jeg kunne ikke få de tre ting. 359 00:26:57,580 --> 00:27:01,980 Og jeg sværger, og jeg gjorde det. Og det var jeg talte med ham, og jeg var yngre på 360 00:27:01,980 --> 00:27:05,100 tid. Og han går, hver dag ville han tjek mig. Hvordan har du det? jeg føler 361 00:27:05,100 --> 00:27:06,100 som en gal. 362 00:27:06,140 --> 00:27:07,560 Jeg føler, at jeg vil. 363 00:27:08,090 --> 00:27:09,090 Jeg vil have noget sukker. 364 00:27:10,070 --> 00:27:13,750 Jeg vil have et glas vin. Han var ligesom nu du ved, hvordan junkies har det. 365 00:27:13,990 --> 00:27:15,370 Og jeg var som et ord. 366 00:27:15,730 --> 00:27:20,010 Men det lille sind, disse små tanketricks, at han spillede dig, bare, 367 00:27:20,130 --> 00:27:23,370 du ved, jeg tror han havde sådan en udfordring, fordi hver enkelt af disse 368 00:27:23,370 --> 00:27:27,050 aktører, der var ombord for at give deres alle, vi alle gav os selv. 369 00:27:27,270 --> 00:27:31,370 Jeg gav mig selv. Hvad end du ville, jeg var der. Hvis du vil, hvad du end vil 370 00:27:31,370 --> 00:27:32,370 har brug for, jeg er der. 371 00:27:32,600 --> 00:27:37,280 Og jeg tror, ​​vi alle havde det samme niveau af engagement. Men det vidste vi også 372 00:27:37,280 --> 00:27:41,900 at han havde vores ryg. Da jeg havde sex scene, selvfølgelig, da den kun var 20 373 00:27:41,900 --> 00:27:45,180 sekunder lang, tog vi 45 minutter. 374 00:27:45,920 --> 00:27:51,900 Men ved du hvad? Det var et lukket sæt. Det var Darren, manuskriptvejleder, og 375 00:27:51,900 --> 00:27:56,040 som en eller to andre mennesker. Han beholdt den pæn og lukket. Og han skabte os altid 376 00:27:56,040 --> 00:27:57,700 føle sig tryg og beskyttet. 377 00:27:57,960 --> 00:27:59,180 Og ros til ham for det. 378 00:27:59,530 --> 00:28:00,530 Tak. 379 00:28:01,250 --> 00:28:02,330 Det er interessant. 380 00:28:02,530 --> 00:28:09,190 Det er som om det hele peger på det samme retning, som er ligesom kl 381 00:28:09,190 --> 00:28:14,470 et vist punkt havde vi problemer med MPAA med rating. Det var filmen faktisk 382 00:28:14,470 --> 00:28:20,630 frigivet ikke vurderet, fordi de ønskede at give os en NC-17. 383 00:28:21,870 --> 00:28:25,190 Og presset, du ved. 384 00:28:25,640 --> 00:28:28,760 kom fra hvor de var ligesom, ja, hvis du ønsker at blive vurderet R, du skal trimme 385 00:28:28,760 --> 00:28:32,900 det her, du skal trimme det, du skal trim dette. Og det var næsten lidt fra 386 00:28:32,900 --> 00:28:39,340 hver af karaktererne set fra tortur af Sarah til tortur af 387 00:28:39,340 --> 00:28:40,800 alle karaktererne. 388 00:28:42,620 --> 00:28:47,900 Og jeg husker, du ved, studiet kommer til mig går, se, vi kan ende med, 389 00:28:47,900 --> 00:28:51,200 vi kan blive udgivet i disse biografer og vi kan tjene mange flere penge hvis 390 00:28:51,200 --> 00:28:52,620 vi går med den nominelle R-version. 391 00:28:54,200 --> 00:28:58,100 Jeg følte det underminerede hele pointen med projektet. 392 00:28:58,880 --> 00:29:05,840 For filmen handler om, hvor langt afhængighed vil presse dig til at gøre 393 00:29:05,840 --> 00:29:09,820 de mest umenneskelige ting for folket du elsker og til dig selv. 394 00:29:10,940 --> 00:29:17,700 Og hvis vi trak os tilbage fra det i nogen måde, ville det underminere den nøjagtige årsag 395 00:29:17,700 --> 00:29:20,100 for stykkets eksistens. 396 00:29:22,600 --> 00:29:27,060 Jeg tror, vi alle forstod, at vi havde at tage publikum hele vejen dertil. 397 00:29:29,520 --> 00:29:31,460 Ellers var der ingen grund til at gøre det projekt. 398 00:29:36,350 --> 00:29:40,090 Du har lige påpeget, at du ved, filmen er altid tænkt som sådan 399 00:29:40,090 --> 00:29:45,690 tungt, og vi er tiltrukket af, tror jeg, dig ved, disse virkelig intense historier om 400 00:29:45,690 --> 00:29:51,010 menneskelig lidelse. Du ved, uanset hvad grund, det er historier, der er 401 00:29:51,010 --> 00:29:54,530 overbevisende og rør os, og du ved, har givet os noget af det meste 402 00:29:54,530 --> 00:29:57,550 transcendente værker på film og videre etape. 403 00:29:58,190 --> 00:30:03,750 Men hvad jeg også var chokeret over at lade være husker overhovedet var, at der er en god 404 00:30:03,750 --> 00:30:04,930 mængden af ​​humor i denne film. 405 00:30:05,370 --> 00:30:11,050 Jeg er ikke helt sikker på, at det er sjovt, men jeg fandt mig selv i at grine. Og, frk. 406 00:30:11,130 --> 00:30:17,290 Bernson, jeg mener, specifikt dig og dine kampe med dit køkken og med 407 00:30:17,290 --> 00:30:21,870 mad. Og igen, det er ikke, du ved, det er ikke sjovt, men jeg grinede, 408 00:30:21,970 --> 00:30:24,570 ikke sandt? Du har en mørk sans for humor. Jeg laver bare sjov. 409 00:30:25,310 --> 00:30:26,310 Det er det. 410 00:30:26,810 --> 00:30:27,890 Nej, jeg ved det. 411 00:30:28,230 --> 00:30:33,910 Men ligesom donuts fra rummet og, du ved, den levende. 412 00:30:35,850 --> 00:30:39,210 køleskab. Miss Burton, måske dig kunne bare føre af, ligesom, var det 413 00:30:39,210 --> 00:30:43,050 noget du var bevidst om, det dette kan, du ved, fremkalde latter, 414 00:30:43,370 --> 00:30:47,670 eller, du ved, eller var det, ja, hvad var det det, hvordan var det? 415 00:30:48,730 --> 00:30:49,890 Spørger du mig? 416 00:30:50,250 --> 00:30:51,250 Ja. 417 00:30:51,870 --> 00:30:58,870 Nå, det er sjovt, fordi det er sådan absurd. 418 00:30:59,470 --> 00:31:02,950 Det er rædselsfuldt på samme tid. jeg tror det er en kombination. 419 00:31:04,080 --> 00:31:11,060 Og nogle gange synes jeg, at jeg griner mest forfærdelige ting, fordi det er 420 00:31:11,060 --> 00:31:13,100 som, åh, min Gud, se hvor vi er går. 421 00:31:13,580 --> 00:31:20,420 Og du griner, når du er så anspændt kan næsten ikke stå 422 00:31:20,420 --> 00:31:27,260 det. Og du griner. Og jeg synes, at hensigten var aldrig at være sjov. 423 00:31:27,660 --> 00:31:32,160 Men intentionen om at gå så langt som dig kan gå. 424 00:31:33,600 --> 00:31:35,180 nogle gange producerer latter. 425 00:31:36,100 --> 00:31:39,000 Så jeg er glad for, at jeg gav dig et par griner. 426 00:31:40,080 --> 00:31:42,740 Det er som om din sans for humor er sådan mørkt. 427 00:31:43,860 --> 00:31:45,760 Han er blevet behandlet med elektrisk stød. 428 00:31:46,080 --> 00:31:50,840 Nu taler du om slutningen, Marlon, men han taler mere som 429 00:31:50,840 --> 00:31:53,780 tidligere i filmen er en slags bonkers. 430 00:31:55,000 --> 00:31:56,320 Bonkers er det rigtige ord. 431 00:31:57,800 --> 00:32:00,080 Hvordan var sættet? 432 00:32:00,360 --> 00:32:03,600 Jeg mener, jeg kender Darren Aronofsky, det var nok et grin a 433 00:32:03,600 --> 00:32:10,560 minut, men måske med Marlons sæt, evt sjov scenografi, på sæt historier for 434 00:32:10,560 --> 00:32:11,580 publikum? 435 00:32:13,140 --> 00:32:18,300 Folk spørger ofte, hvor smertefuldt det er oplevelsen af at lave dine film? 436 00:32:18,740 --> 00:32:23,820 Og jeg finder dem slet ikke smertefulde. Og det tror jeg ikke, folk gør. tror jeg 437 00:32:23,820 --> 00:32:28,760 øjeblik for øjeblik mellem handling og klip, Der er enormt mange 438 00:32:28,760 --> 00:32:33,400 koncentration og ofte til tider skuespillere gennemgår nogle alvorlige 439 00:32:33,400 --> 00:32:37,860 følelsesmæssig kanalisering, der har en intensitet. 440 00:32:38,180 --> 00:32:43,500 Men hvad jeg kan lide ved alle disse skuespillere er ligesom når du kalder cut, vi går 441 00:32:43,500 --> 00:32:45,820 tilbage til at de er sig selv. 442 00:32:46,120 --> 00:32:49,300 Jeg tror, at Jared nok var den mest metode som. 443 00:32:49,800 --> 00:32:54,820 han ville gå væk og tage den følelse med ham og prøv at holde den og gemme den 444 00:32:54,820 --> 00:32:56,560 og pleje det var mit bud. 445 00:32:56,940 --> 00:33:02,240 Og du ved, vi ville lade Jared være gør hans ting, men Marlon meget, 446 00:33:02,280 --> 00:33:04,080 Marlon i det sekund, du ringede til ham. 447 00:33:06,460 --> 00:33:10,920 Ellen, når hun går dybt ind følelser, som jeg kan huske, da hun 448 00:33:10,920 --> 00:33:12,920 var som at kanalisere noget tungt arbejde ting. 449 00:33:15,300 --> 00:33:19,700 Hun ville gøre det samme som Jared. Hun ville gå af. Hun ville altid være der. Så 450 00:33:19,700 --> 00:33:23,500 som om jeg bare kunne gå til Ellen og hun ville se på mig og jeg ville give hende en seddel og jeg 451 00:33:23,500 --> 00:33:28,480 kunne se Ellen under karakteren tage sedlen og omdanne den til 452 00:33:28,480 --> 00:33:31,820 energi, som hun stadig var på en måde holde til næste gang vi ville 453 00:33:31,820 --> 00:33:32,820 opkald handling. 454 00:33:33,060 --> 00:33:39,120 Og Jennifer er som en komplet, jeg mener, det er mærkeligt at kalde hende en veteran, men 455 00:33:39,120 --> 00:33:43,400 hun er en komplet, har altid været en inspiration, hendes evner. 456 00:33:44,120 --> 00:33:47,460 En historie jeg fortæller, som ikke har noget, bare fordi jeg vil sige noget 457 00:33:47,460 --> 00:33:52,980 virkelig rart om Jennifer, er, at vi har ikke arbejdet sammen i 15 år 458 00:33:52,980 --> 00:33:55,820 eller et eller andet latterligt beløb. Og så vi kom til at arbejde sammen om Noah. 459 00:33:56,340 --> 00:34:02,000 Og det var ligesom, jeg så en virkelig stor uber talentfuld skuespiller blive en 460 00:34:02,000 --> 00:34:06,260 mester. Ligesom jeg arbejdede med hende, da hun var super dygtig. Og så til tiden 461 00:34:06,260 --> 00:34:09,159 hun kom til mig på Noah, det var en mester klasse. 462 00:34:09,820 --> 00:34:11,560 Så jeg tænkte, wow, det her er et håndværk. 463 00:34:12,170 --> 00:34:17,710 Der er et, du ved, dette håndværk kan være udviklet og vendt og vokset. 464 00:34:18,610 --> 00:34:20,850 Det er i hvert fald min gode historie om Jen. 465 00:34:21,770 --> 00:34:25,210 Jennifer, vil du gøre gengæld med en god historie eller andet? Åh nej, 466 00:34:25,270 --> 00:34:28,730 lad være. Jeg er sikker på, du har nogle. 467 00:34:29,949 --> 00:34:35,670 Nå, du ved, jeg vil bare sige, at det er, dig 468 00:34:35,670 --> 00:34:41,150 ved, med hensyn til atmosfæren på sæt, havde jeg lyst til. 469 00:34:41,670 --> 00:34:44,290 Det var sådan et privilegium at være der. 470 00:34:45,330 --> 00:34:51,389 Selv når det er ligesom emnet er svært og disse 471 00:34:51,389 --> 00:34:58,170 karakterer bliver tortureret, det er får den mulighed 472 00:34:58,170 --> 00:35:00,430 for virkelig at dykke ned i noget. 473 00:35:01,310 --> 00:35:02,930 Sådan en ekstraordinær gave. 474 00:35:03,810 --> 00:35:08,870 Så jeg tror, vi alle sammen, jeg ved, at jeg havde det sådan taknemmelig i hvert øjeblik for at være der. 475 00:35:09,810 --> 00:35:15,450 Og jeg tror, at Darren bare er et geni, dig ved. 476 00:35:15,730 --> 00:35:22,270 Og jeg var så spændt på at arbejde sammen med ham første gang. Det var jeg så ovenud glad for 477 00:35:22,270 --> 00:35:26,130 han ville arbejde sammen med mig igen og ville gøre det når som helst. Jeg tror, han er en 478 00:35:26,130 --> 00:35:29,050 ekstraordinær filmskaber, hvorfor vi er her alle sammen. 479 00:35:30,280 --> 00:35:34,660 Bare på Noah-fronten kan jeg dele med jer begge, at min niece, som 480 00:35:34,660 --> 00:35:39,980 er i sit yngre år på college på Vestkysten, heldigvis stadig i skole, 481 00:35:40,100 --> 00:35:43,000 skulle skrive en opgave om Noah. 482 00:35:44,580 --> 00:35:49,020 Så hun ringede op til sin onkel, der havde en tanke eller to. Men bare så du ved det 483 00:35:49,180 --> 00:35:52,140 du bliver studeret. Din samarbejde er i øjeblikket 484 00:35:52,140 --> 00:35:53,540 studeret. Pæn. Smuk. 485 00:35:56,880 --> 00:36:03,100 Du ved, fru Bernson, du ved, du blev nomineret til bedste kvindelige hovedrolle 486 00:36:03,100 --> 00:36:05,200 denne præstation. 487 00:36:06,520 --> 00:36:13,040 Og du ved, du gik igennem en helhed cyklus af, du ved, priserne og 488 00:36:13,040 --> 00:36:15,860 taler om denne film og deler med folkens. 489 00:36:16,240 --> 00:36:21,440 Jeg undrer mig bare over erindringer om den periode, du ved, for ligesom jeg 490 00:36:21,440 --> 00:36:25,240 nævnt i begyndelsen, var dette en bøjningspunkt. Jeg tror, mange af os... 491 00:36:25,480 --> 00:36:29,680 lærte Jared at kende gennem denne film og lærte bestemt Marlon at kende som en 492 00:36:29,680 --> 00:36:30,680 dramatisk skuespiller. 493 00:36:31,240 --> 00:36:36,700 Og du ved, havde vores fandom af Jennifer bekræftede gennem denne film, 494 00:36:36,820 --> 00:36:40,760 de af os, der havde fulgt med i en lang tid. Men dette virkelig, for mange af 495 00:36:40,760 --> 00:36:45,040 os, var en chance for at fejre dig dette, du ved, den nye generations øjeblik. 496 00:36:45,920 --> 00:36:52,420 Gad vide hvordan det føltes på en måde gå igennem hele den kamp 497 00:36:52,420 --> 00:36:58,560 af... anerkendelse efter, du ved, du havde været igennem det før, selvfølgelig. 498 00:36:59,060 --> 00:37:05,500 Ja, jeg vil gerne fortælle dig en historie ikke ligefrem om priser, 499 00:37:05,500 --> 00:37:11,920 men jeg bemærkede efter et par år gik efter denne film, 500 00:37:12,040 --> 00:37:18,940 sige som 10 år, som jeg var kendt for unge for det 501 00:37:18,940 --> 00:37:19,940 film. 502 00:37:20,250 --> 00:37:24,610 Folk, der ikke havde set Alice, gør det ikke Lev her længere eller det sidste billede 503 00:37:24,610 --> 00:37:26,690 Show eller endda The Exorcist. 504 00:37:27,290 --> 00:37:30,090 Men de kendte mig fra den film. 505 00:37:30,350 --> 00:37:35,550 Og det blev jeg klar over. Og jeg gjorde en spille i London. 506 00:37:35,930 --> 00:37:38,970 Og jeg boede i nærheden af ​​det store pariserhjul. 507 00:37:39,630 --> 00:37:44,700 Ja. Jeg ved ikke, om du kalder det en Pariserhjul i London. Og det ville jeg gerne 508 00:37:44,700 --> 00:37:49,860 tag nogle billeder fra det. Og jeg aldrig nåede indtil den sidste dag, jeg var i 509 00:37:49,860 --> 00:37:56,860 London. Og jeg kom over til rattet til tage billeder. Og de ville ikke lade mig 510 00:37:56,860 --> 00:38:03,820 på, fordi nogen havde lejet hjulet for en privat ting. 511 00:38:04,140 --> 00:38:05,800 Og de ville ikke sælge mig en billet. 512 00:38:06,760 --> 00:38:08,720 Og så gik jeg. 513 00:38:09,880 --> 00:38:15,840 Jeg gik op til de mennesker, der tog billetter og jeg sagde, de vil ikke sælge mig en 514 00:38:15,840 --> 00:38:19,700 billet for at komme videre, men jeg forlader London og det vil jeg rigtig gerne i gang med 515 00:38:19,700 --> 00:38:23,540 tage nogle billeder. Er der nogen måde jeg kan komme videre? Og hun sagde nej. 516 00:38:23,820 --> 00:38:27,480 Og lidt uforskammet og havde intet at gøre med mig. 517 00:38:28,120 --> 00:38:31,480 Og jeg tænkte et øjeblik, jeg tænkte, hvordan kan jeg gøre dette? 518 00:38:31,820 --> 00:38:36,120 Jeg sagde, har du nogensinde set en film, der hedder Requiem for a Dream? 519 00:38:36,600 --> 00:38:37,499 Elsker det. 520 00:38:37,500 --> 00:38:38,720 Og hun sagde, ja. 521 00:38:39,320 --> 00:38:42,640 Og jeg sagde, ja, det var mig i det. Hun sagde, du laver sjov. 522 00:38:43,540 --> 00:38:44,540 Åh, wow. 523 00:38:45,080 --> 00:38:47,260 Ja, du kan komme videre, fortsæt. 524 00:38:48,740 --> 00:38:49,740 Det er utroligt. 525 00:38:50,020 --> 00:38:52,900 Nå, Marlon, det er den eneste måde, Marlon får billetter til hvad som helst. 526 00:38:53,300 --> 00:38:54,300 Nøjagtig. 527 00:38:54,860 --> 00:38:57,780 Den eneste måde jeg kom ind på Akademiet var på grund af hendes film. 528 00:38:58,640 --> 00:39:03,700 Nå, det vil jeg dele, fru Bernstein, du er ved at have en helt ny 529 00:39:03,700 --> 00:39:07,580 generation værdsætter dit arbejde for en helt ny film. Det vil jeg sige, at jeg har 530 00:39:07,580 --> 00:39:11,920 set... nok det mest bemærkelsesværdige årets præstation, som du gav efter 531 00:39:11,920 --> 00:39:15,200 stykker af en kvinde, en ny film, der lanceret i Venedig. 532 00:39:15,440 --> 00:39:21,320 Og jeg blev bare ødelagt af det du gjorde. Endnu en gang, du, du, du er venlig 533 00:39:21,320 --> 00:39:24,820 forhøjet, hvad jeg kan forvente fra en skærmydelse. Så alle sammen 534 00:39:24,820 --> 00:39:26,480 skal gøre sig klar og tjekke det ud. 535 00:39:26,760 --> 00:39:29,980 Forhåbentlig snart i teatret. Jeg har set det. Det er fantastisk. 536 00:39:30,300 --> 00:39:31,300 Ja. 537 00:39:32,110 --> 00:39:34,130 Ja, det gjorde jeg. Jeg glemte at fortælle dig det. Det skal jeg fortælle dig det senere. 538 00:39:35,070 --> 00:39:41,610 Er Vanessa ikke guddommelig i det? Hun fortjener enhver anerkendelse, hvilket hun vil 539 00:39:41,610 --> 00:39:46,250 sikkert få, men det kunne hun ikke have gjort hvad hun gjorde uden dig der som hende 540 00:39:46,250 --> 00:39:52,030 partner, og du løftede den film ind mange måder. Så tak for det. Jeg ved det 541 00:39:52,030 --> 00:39:57,530 vi har det svært med vores gæster aften nu, men jeg vil gerne takke alle 542 00:39:57,530 --> 00:39:58,530 af dig for... 543 00:39:58,880 --> 00:40:04,320 slutte sig til os for at dele disse historier og for at dele denne film med verden. jeg 544 00:40:04,320 --> 00:40:08,580 mener, det er lige så gribende og relevant, sandsynligvis i nye og endnu mere kraftfulde 545 00:40:08,580 --> 00:40:11,500 på måder i dag, end det var for 20 år siden. Så tak, alle sammen. 546 00:40:11,720 --> 00:40:14,080 Og jeg håber snart at se dig til MoMA. Tak, alle sammen. 547 00:40:14,460 --> 00:40:16,480 Tak, gutter. Farvel, gutter. 548 00:40:16,720 --> 00:40:17,720 Farvel. Tak.